København
Århus
Bliv udstiller
Presse
Udstillere på Sund Livsstil
Om Mikkelsen og Myrtoft Messer ApS

 

 

Sund livsstil skal ind med modermælken

Pressemeddelelse - Lyngby, 22-2-2011

Hvor finder du lige det råd, du har brug for, hvis du skal leve sundt? Det kan messen Sund Livsstil i Scandinavian Center i Århus formentlig hjælpe dig med. Som noget nyt er børns sundhed kommet med som fokusområde.

”Ha’ det godt”, By på skrump”, ”Tab og vind” – fortsæt selv. Listen af TV-programmer, der de senere år har haft fokus på kost, motion og sund livsstil, vokser konstant. I aviserne og på nettet kan vi også dagligt læse om, hvordan vi kan leve sundt. Sund livsstil er kort sagt blevet det nye sort.
   Men det kan være svært at overskue de mange tilbud, og hvor er det lige, du har brug for at sætte ind? Det kan messen Sund Livsstil hjælpe dig med at skabe overblik over.
   ”Vi prøver at samle tilbuddene til den sundhedsbevidste forbruger under en hat. Her kan man sige, at du går en tur i et sundhedssupermarked,” forklarer messearrangør Peter Mikkelsen.
   Han har i over 25 år arbejdet med sund livsstil-messer – også længe før det blev ”det nye sort” - og har derfor en meget god fornemmelse af, hvad der rører sig på området.
   Og hvor fokus i mange år har været på voksnes sundhed og livsstil, fornemmer han nu klart, at der er en stigende interesse for, hvordan vi hjælper vores børn til også at leve et sundt og aktivt liv. Det har man taget konsekvensen af, så i år vil et område af messen være forbeholdt tilbud til børn.

Ingen grænser for sunde børn
”På vores messer har vi mange unge fra 25 år og op, der er forældre, og vi har også konstateret, at der stort set ikke er grænser for, hvad forældre vil bruge af tid og penge på at få sunde børn – det gælder alt fra sikkerhedsudstyr til, hvordan vi stimulerer vores børn. Vi kunne også se, at mange af vores udstillere havde et hjørne på deres stande, der omhandlede børn, så vi tænkte hvorfor ikke tage skridtet fuld ud og lave et tema om det,” fortæller Peter Mikkelsen, der understreger, at tilbuddene ikke er rettet til børnene, men til deres forældre.
   Blandt de udstillere, der har taget tråden op, er alt fra Miljøstyrelsens kemikalieenhed, som informerer om kemiske stoffer i produkter til børn, til Is Fra Skarø, hvis produkter er sødet med birkesaft.
   ”Vores børn holder jo ikke op med at spise is, og når de spiser det, kan de lige så godt spise noget, der er ordentligt,” svarer Peter Mikkelsen på spørgsmålet om, hvordan en isproducent kommer ind i dette billede.

Et væld af tilbud
Børns sundhed udgør naturligvis kun en del af de mange tilbud, messen byder på. Konceptet Sund Livsstil dækker over alt fra fysisk velvære over temaer om mentalt velbefindende til alternative behandlingsformer.
   En lang række stande har for eksempel produkter med diverse kosttilskud og råd om, hvordan man bruger dem, mens andre omhandler naturlige og økologiske plejeprodukter til hår og hud. Er ønsket at få rettet rynkerne ud, kan man f.eks. også besøge specialister i rynkereduktion med produkter som Restylane eller Botox.
   På standene, der fokuserer på mentalt velvære, er der rig mulighed for at få viden om de mange metoder til personlig udvikling eller lære om eksempelvis clairvoyance, kraniosakral terapi eller astrologi, ligesom flere forlag er til stede med bøger om sundhed i bred forstand.
   Og er sund livsstil-begrebet også et område, man ønsker at arbejde med, er der masser af inspiration og viden at hente på de stande, der har fokus på uddannelse inden for sundhed og sport.

   Det er kort sagt noget for enhver på Sund Livsstil-messen.

FAKTABOX

Sund Livsstil messe i Scandinavian Congress Center Århus
4. - 6. marts 2011 kl. 10 - 18
97 udstillere og 30 foredrag

Entré kr. 80,-

 


Sund Livsstil i Århus

Yderligere info for pressen: IKKE TIL TRYK I BLADET

Messearrangør Peter Mikkelsen

Mikkelsen & Myrtoft Messer ApS
Maglebjergvej 4
2800 Lyngby

Tlf: 39 76 66 60 email: pm@sund-livsstil.dk