København
Århus
Bliv udstiller
Presse
Udstillere på Sund Livsstil
Om Mikkelsen og Myrtoft Messer ApS

 

 

Årets sundeste messe
SUND LIVSSTIL i Århus
6. - 8. marts 2009

Pressemeddelelse - Gentofte, 30-1-2009

Alt hvad der rører sig indenfor sundhed, skønhed, velvære og alternativ behandling er samlet i Århus fredag d. 6. marts til og med søndag d. 8. marts

Siden Scandinavian Center i Århus åbnede i midten af halvfemserne, har det lagt hus til den store Sund Livsstil messe, som hver gang besøges af 7-8.000 sundheds bevidste gæster fra hele Jylland. Flere end 80 udstillere står parat til at modtage de mange messe gæster.

Konceptet omkring Sund Livsstil dækker sundhed for alle og kroppen fra top til tå.
Messens temaer lægger vægt på såvel det indre som det ydre. Hvordan spiser vi sundt? Og hvad spiser vi for at få det godt? Kosten har stor betydning for, hvordan vi fungerer i en hektisk hverdag. Hør f.eks. mere om Omega 3-6-9 olier og kosttilskud eller få økologiske fødevarer leveret lige til døren, så sund madlavning bliver nem. Eller tal med kostvejledere og andre eksperter om overvægt og slankebehandlinger samt diabetes, cøliaki og colitis-crohn.

Alternative behandlere er klar til at give prøvebehandlinger på deres særlige færdigheder og behandlingsmetoder. Massage, zoneterapi, akupunktur, heilpraktik og kranio-sakral terapi er blot nogle af de behandlingsformer, der demonstreres på flere stande.

Lækre naturlige hudplejeprodukter, personlig pleje og velvære spa behandling hører til i udbuddet af luksus behandlinger. Der er Dansk udviklede produkter fra Læsø, Bornholm, Ålborg og Vildbjerg samt importerede produkter fra Tyskland og Det Døde Hav.
Tilbud om velvære i form af afspænding, tarmskylning/colonterapi, detox fod spa og TENS muskel stimulering, TEI varmebehandling/elektroterapi og massagestole findes rundt om på messe standene. Klinikker med øjenoperationer med laser kirurgi, rynkereduktion med restylane er også blandt de mange udsillere.

Hjælpemidler i form af vand- og indlægssåler, ergonomiske sko, støttebind, massagepuder og -stole samt ergonomiske stole til hjem og arbejde kan afprøves på Sund Livsstil messen.

I den mere mentale afdeling på messen, kan man stifte bekendtskab med personlig udvikling og coaching, herunder slankecoaching bøger om sundhed, velvære og filosofi samt yoga, afslapningsmusik og lydhealing.

For dem, der ønsker at arbejde med sundhed og velvære, er der flere tilbud om en uddannelse som behandler til bl.a. fysiurgisk massør, heilpraktiker og biopat. Man kan også tale mere generelt med Sammenslutningen af Alternative Behandlere (SAB) og se på behandlerbrikse. Og som noget nyt blandt messens udstillere er der efterskoler med fokus på sund livsstil samt uddannelsestilbud til voksne på sundhedshøjskoler.

Og på en ægte helse og alternativ messe skal de besøgende ikke snydes for astrologi, auratydning, bio-feed-back, clairvoyance samt sten & krystaller.

Seriøse, spændende foredrag afholdes hver hele time. Det er ganske gratis at deltage på de mange foredrag, når først entreen er betalt.
Det endelige program med tider og foredragsholdere fremgår af Sund Livsstil’s hjemme side www.sund-livsstil.dk ca. en måned inden messen.

Besøgende kan godt glæde sig til gode messetilbud.
Scandinavian Center Århus er nemt at finde. Det ligger lige bag Musikhuset ved Rådhuspladsen.

FAKTABOX

SUND LIVSSTIL
Scandinavian Center Århus
6. – 8. marts 2009
Åben :10-18
Entré : voksne kr. 70 * børn under 14 år gratis ifølge med voksne


Sund Livsstil i Århus

Yderligere info for pressen: IKKE TIL TRYK I BLADET

Messearrangør Peter Mikkelsen

Mikkelsen & Myrtoft Messer ApS
Lyngbyvej 317
2820 Gentofte

Tlf: 39 76 66 60 email: pm@sund-livsstil.dk